FAQ

Om olien og kvalitet: 

Hvad er forskellen på jomfruolivenolie og ekstra jomfruolivenolie?

At en olivenolie er koldpresset ekstra jomfruolivenolie betyder, at det er de første dyrebare dråber, der indeholder alle vitaminer og antioxidanter. Denne del udgør ca. 10%.

Herefter presses de næste 30% til jomfruolivenolie. Det indeholder stadig en masse vitaminer og antioxidanter, men klart reduceret.

Læs mere om produktionen her

Hvor produceres olierne?

Vores olier leveres af familieforetagendet Almazara L’alqueria i Alcoy i Alicante, Spanien. Olivenlundene er beliggende få kilometer fra Middelhavet på skråningerne – lige i hjertet af Sierra de Mariola Naturpark. Læs mere her.

Hvad er forskellen på økologisk og ikke-økologisk olivenolie?

Forskellen er bl.a. den jord, som vores oliven er dyrket i. Der er ikke brugt andre dyrknings- og gødningsmidler end det, naturen selv tilbyder.

Ved økologisk oliven sker det indimellem, at de ikke vokser og udvikles optimalt – ja, så udskilles den rent automatisk som en naturlig proces. Ved en ikke-økologisk oliven kan der være brugt kemisk fremstillet gødning, insektdræbermiddel etc. for at bevare størst mulige mængde og dermed en større udnyttelse, større høst og formindsket spild.

Så en økologisk olivenolie er din sikkerhed for en olivenolie uden kemiske tilsætningsstoffer.

Hvad er forskellen på de forskellige olivenolier på Olivenolie.shop?

Forskellen på de typer olivenolier, vi har er, at de er presset af tre typer oliven og derved har de 3 smagsvarianter. De er fremstillet af sorterne Picual, Blanqueta og Alfafarenca. Se disse smagsvarianter under hvert produkt her.  Den olivenolie, vi anbefaler til stegning ved høj temperatur (Verdecho), er dyrket ved en senere høst- og derved mere saftig.

Hvordan kan jeg være sikker på, at olien er helt ren og ikke tilsat kemi osv.?

De forskellige mærkninger og certificeringer skal skabe denne sikkerhed. De har været testet på anerkendte laboratorier i EU, hvor der er strenge og klare regler for, hvorledes den økologiske mærkning foretages. Læs mere her.

Vi i Olivenolie.shop er også selv fra tid til anden ude på stedet og se, hvorledes produktionen foregår. Ligeledes beder vi ved hver ordre, vi lægger hos leverandøren, om at få økostemplet tilsendt.

Hvordan ved jeg, at kvaliteten er god?

Vores leverandør deltager i en række internationale smagstests. Det er bl.a. din garanti for, at kvaliteten er i top. Læs mere her om vores prisvindende olivenolie.

Hvad betyder det, at en olivenolie er koldpresset?

Koldpresset olivenolie betyder, at oliven aldrig overstiger en bestemt temperatur under hele presseprocessen – nemlig 27 grader. At holde oliven under denne temperatur sikrer maksimal kvalitet og bevaringen af oliens gode egenskaber. Alle vores olier er koldpresset og mærket med betegnelsen:

”Olie fremstillet udelukkende fra økologiske oliven ved mekaniske procedurer. Olien har ikke haft nogen anden behandling end dekantering, centrifugering og filtrering. ” 

Om anvendelse

Hvor finder jeg opskrifter og tips til brug af olivenolie?

Vi samarbejder med Madensverden.dk – Danmarks største online madmagasin. Vi har samlet nogle af deres bedste opskrifter med oliven og olivenolie her.  

Vi hos olivenolie.shop vil også fra tid til anden komme med vores gode bud på herlige måder at anvende olivenolie på.

Vi modtager også gerne vores kunders allerbedste opskrifter og vi vil virkelig gerne høre fra dig, hvis du har et godt tip til gode smagsoplevelser med oliven og olivenolie.

Indsend din opskrift – og bruger vi den her på siden eller på de sociale medier, kvitterer vi med en lille overraskelse.

Læs mere her 

Kan jeg stege i olivenolie?

Svaret er ja! Du kan godt stege i olivenolie. Der er faktisk rigtig mange fordele ved at skifte smør og margarine ud til olivenolie. Vi anbefaler, at du steger i vores olivenolie Verdecho, som er presset efter en senere høst og derved langt mere saftig. Den er som bonus også langt billigere i literpris.

Hvordan vælger jeg en god olivenolie?

De forskellige smagsnoter, som en ekstra jomfru olivenolie af høj kvalitet kan have (grøn banan, tomat, mandel, artiskok osv.) kan bedømmes ved duft og smag. En god olivenolie smager altid “ren” og “frisk” på din gane og efterlader aldrig en olieagtig fornemmelse, når du sluger den. Farven er smuk, klar og grøn. Den grønne farve kommer af klorofyl-indholdet, og er et godt vink om, at olien er presset kort tid efter høsten, hvilket er vigtigt for at bevare de sunde egenskaber, som f.eks. polyphenolerne,

En god olivenolie dufter af frisk græs, og har “bid” på tungen.

Hvad betyder betegnelsen “ekstra jomfruolivenolie?

Der er flere kategorier til at klassificere olivenolie: 

Ekstra jomfruolivenolie er den højeste kvalitet af olivenolie og den rene og friske juice af oliven. Det er en naturlig olivenolie, med fri oliesyre på højst 0,8 gram pr. 100 gram og ingen sensoriske defekter. Som et resultat af sin høje kvalitet og minimale forarbejdning, har Ekstra jomfruoliven højt indhold af naturlige antioxidanter, E-vitamin og polyphenoler fra olivenfrugten.

Jomfruolivenolie opnås naturligt ved samme proces som Ekstra jomfruolivenolie. Det er dog en olie af lavere kvalitet med et frit syreindhold på højst 2,0 g pr. 100 g og der kan forekomme mindre defekter i denne næstbedste klassificering af olivenolie.

Olivenolie er en blanding af raffineret olivenolie og naturlige olivenolier. Den har et frit syreindhold på ikke mere end 1,0 gram pr. 100 g. Denne type har et lavet indhold af naturlige antioxidanter

Disse 3 klassificeringer er de mest almindelige i Danmark.

Kan jeg bage med olivenolie?

Svaret er ja. Men olivenolie har selvfølgelig en karakterisk smag, som kan have betydning for dit bagværks smag.  Til sødt bagværk vil den nok ikke passe til smagen. Men til bagværk som stenovnsbrød, diverse landbrød mv. er den fortrinlig.

Se opskrift her.

Hvordan opbevarer jeg bedst mine olier?

Vores olivenolier er i flasker eller dunke, som er beklædte, så de ikke bliver udsat for direkte lys. Dog anbefales det, at de ikke stilles i fuld sol og tæt på varmekilder. 

Derfor opbevarer du dem bedst i et svalt og mørkt køkkenskab ved 12-22 grader. Står olierne koldt, kan de stivne lidt, men bliver hurtigt flydende ved stuetemperatur.

Hvor langt tid kan produkterne holde sig?

Mandler: åbnet 2 måneder – uåbnet 1 år.

Hele oliven: åbnet 1 måned – uåbnet 6 måneder

Olivenolie: åbnet og uåbnet op til  2 år fra tapning (afhængig af opbevaring). Olien må aldrig dufte og smage harsk. Så skal du kassere den.

Om fragt m.m.

Kan jeg spare fragten?

Alle abonnementspakker er inklusiv FRI FRAGT til GLS pakkeshop eller erhverv. For et tillæg på kr. 20 kan du få leveret til din dør.

Vi giver også fri fragt til pakkeshop eller erhverv ved køb over 400 kr. Hjemmelevering er fri ved køb over kr. 500,-. 

Du har også mulighed for at afhente på vores adresse i Esbjerg eller København. Adresse oplyses ved køb. Det koster naturligvis ikke noget. 

Hvem leverer min ordre?

Du får leveret dine varer med GLS.

Om abonnementer

Hvordan fungerer abonnement på olivenolie?

Du kan vælge mellem vores forskellige abonnementspakker. Du kan læse om varianterne her.

Når du vælger at oprette abonnement, kan du selv vælge, om du vil modtage produkterne hver måned, hver 2. måned eller hver 3. måned. Du kan til enhver tid framelde dig og ændre dit abonnement ved at logge ind på din konto hos os. Du kan også skrive til os, hvis du ønsker at stoppe eller ændre det. 

Abonnementer kører automatisk i det valgte interval, og beløbet trækkes automatisk ved hver forsendelse. Så du skal ikke tænke på at bestille – det sørger vi for, så du ikke løber tør for dine favoritter. 

Du er naturligvis altid velkommen til at dele dit abonnement med en anden.

Find vores abonnementer her. 

Kan jeg sætte mit abonnement på standby?

Det kan du helt sikkert. Du kan selv gøre det ved at logge ind på din konto hos os eller du kan sende os en mail. 

Kan jeg stoppe mit abonnement eller ændre det?

Ja, det kan du. Du kan selv gøre det ved at logge ind på din konto hos os eller du kan kontakte os pr. mail.